Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag

lørdag den 6. december 2014

Lækre etuier





Dem som kender mig ved, at jeg er lidt af en hundetosse. De to beagler, der bor her hjemme lever som konger og baroner, og de er blevet en del af vores liv og livsstil. To veninder har også beagler og de har uafhængigt af hinanden spurgt til om ikke jeg kunne sy et etui, som de kunne bruge i forbindelse med hundeudstilling. Derfor har jeg syet disse ting. Det ene passer i størrelsen til nogle dokumenter, man skal have med på udstilling. Her kom jeg i første omgang til at lave en, der var lidt for lille - men den passede til min iPad mini, så det var held i uheld!

Den lille passer til lidt godbidder og den har fået et selespænde og en rem, så den kan sættes fast i tøjet. 

Dermed er to andre hundetosser klar til næste års udstillinger!



mandag den 17. november 2014

Chunky Cardigan






































Jeg har syet den her. Jeg har brugt mønster 24022 fra Stof og Stil. Jeg har bare ændret lidt ved lommerne - men ellers er det lige ud ad landevejen. Man skal dog være opmærksom på, at Stof og Stils mønstre købes i den størrelse man skal bruge. Jeg tog bare en tilfældig i kurven - og så til min skræk, at jeg var kommet hjem  med str. 42, så jeg måtte starte med at klippe 5 cm hele vejen rundt. Derfor aner jeg intet om mønsterets pasform mv - men jeg er godt tilfreds med det resultat jeg har fået.

Jeg har købt stof hos Stofdepotet - men det er lidt tid siden, så jeg ved ikke om hun stadig har det. Jeg er blevet super glad for resultatet. Ind til videre har jeg brugt den som overgangsjakke - men jeg glæder mig også til, at det bliver koldt nok til at man kan putte sig den indendøre.

mandag den 10. november 2014

Hey Sherlock!

Selv om der længe har været lidt stille på bloggen har jeg stadig syet og været kreativ - der har bare ikke været så meget pep i tastaturet. Det kommer og går - og det skal det have lov til.

En af de ting, jeg har syet i løbet af sensommeren og efteråret er en kappe. Det stammede fra, at jeg var inde i en fantastisk butik på Bornholm, der hedder Det hvide hus. Her har de alt indenfor tweed - og i øvrigt en masse andre ting også. Tweed til mænd og kvinder i alle afskygninger. Mange ting var sindsygt lækre - og nogle ting kammer lidt over og bliver sådan lidt "Sherlock" agtige. Jeg prøvede lige en kappe/jakke og den var super skøn. Jeg kunne dog ikke rigtig identificere mig med at købe tweed i 25 graders varme. Og som så ofte før tænkte jeg - det må man kunne lave selv. 







































Jeg tog udgangspunkt i et Onionmønster, som jeg har ændret lidt. Jeg har lavet den, så den ikke trækkes over hovedet, men knappes igennem. Jeg har så givet den betrukne knapper og gråt foer. Jeg har faktisk brugt den rigtig meget i løbet af dette lune efterår - og jeg synes det er en super cool blanding af Sherlock Holmes og Nuggo.


onsdag den 27. august 2014

Liberty Leo Love



Da jeg syede denne skjorte forudså jeg, at det var et mønster, som jeg ville komme til at elske. Og jeg har også allerede syet en mere. Den passer rigtig godt og så er den rimelig let at sy. Det eneste der kan drille er stolpelukningen, men den fik jeg Line til at hjælpe med begge gange. Jeg synes det er en lækker detalje med trykknapperne. Det gør den både lettere at lave og får den til at se mere pro ud (synes jeg). 

Jeg har nu syet den op i den lækre leo Liberty, og den er igen et hit. Jeg forudser at de to skjorter vil blive brugt mange gange hen over efteråret. 



fredag den 25. juli 2014

Leo dilemma


Her er kjolen som jeg har syet af Baum und Pferdgarten stoffet jeg viste jer. Jeg er blevet rigtig godt tilfreds med den og jeg elsker sweat shirt kjoler. 

Jeg har leget lidt med længden og i dag fik den ribben på forneden så den lige blev lidt længere. 

Jeg har været lidt twisted i forhold til leoprintet og om det var for meget, men jeg synes det fungerer helt godt i denne farve. Så er det ikke for meget leo, synes jeg. Min mand er bestemt ikke fan - men hvad ved han! :-)

mandag den 14. juli 2014

Kaptajn Strib


Jeg har syet en stribet kjole i isoli fra Stofdepotet. Her har jeg bakset lidt med en lynlås i ryggen, som jeg opgav. Stoffet er en tynd isoli, og lynlåsen var en metallynlås, som er lidt tung - men en fed detalje. Men stoffet kunne simpelthen ikke holde lynlåsen, så den sad og flappede øverst. Jeg forsøgte også at stive stoffet af med flissiline. Efter et par forsøg droppede jeg det og syede den sammen i ryggen. 

Den er kantet indvendig i hals, ærmer og for neden med Liberty stof. 

torsdag den 10. juli 2014

Stof crush


Jeg har fået lov at købe dette lækre stykke leo jersey fra Baum und Pferdgarten hos Line og jeg har tryllet lidt med det. Jeg har længe gået og sukket lidt efter deres kjoler og sæt, men tænkt at det må man kunne gøre selv. 

Jeg viser resultatet ved lejlighed. 

søndag den 6. juli 2014

Ny ynglingsskjorte



Ja - det er længe siden der har været liv på bloggen. Det er ikke fordi der ikke sker noget kreativt - der sker bare også en masse andet. Så når jeg ikke lige det der med kamera og computer. Men nu prøver vi med et indlæg fra telefonen og satser på at det ser nogenlunde ud. 
Jeg har syet en ny type skjorte med stolpelukning. Skulle lige have lidt hjælp af Line til syning, men den er et hit og jeg tror jeg kommer til at genbruge dette mønster mange gange. 
Mønstret er fra den japanske sybog med denne forside:


















søndag den 25. maj 2014

Ny ynglings t-shirt







































Gode t-shirts er virkelig noget, som kan redde min gardarobe. En t-shirt i den helt rigtige kvalitet og facon kan redde en hver tøjkrise. Så er det bare at tilsætte jeans, nederdel, gummisko eller høje hæle afhængig af hvad man skal.
Jeg har en yndlings t-shirt fra det netbaserede toogoodtobebasic i silke. Det er et fedt mærke, som i den grad giver god kvalitet til prisen. Jeg har både denne t-shirt og en lædernederdel herfra. Jeg venter i øvrigt utålmodigt på, at de skal få den sorte t-shirt hjem.
I  min utålmodige venten tænkte jeg, at jeg da kunne kopiere modellen selv, så en aften lagde jeg t-shirten oven på noget mønsterpapir og tegnede den af. Ikke ret lang tid efter havde jeg en ny i silke med grafisk print. Det er en keeper, og det bliver ikke den sidste jeg laver!

onsdag den 23. april 2014

Lille sweat




























Vores venners dreng Oliver er blevet 4 år. Det er altså sært med de unger. Man kan virkelig se på dem, hvor hurtigt tiden går. Jeg synes ikke det er længe siden han kom til verden! Men nu er han en rigtig stor dreng, som er alt for stor til bloomers og derfor skulle han have noget andet i fødselsdagsgave end Samai Hugo, som vi fejrede i påsken også. 

Oliver har fået en fin sweatshirt med dinoer på skuldrene. 

Hvor er det i øvrigt fedt, at det er lyst og lunt, så man kan tage billeder udenfor!


torsdag den 17. april 2014

Sæt med blomster








































Der er rigtig mange sweatshirt-sæt fremme i øjeblikket, og jeg synes, at de blomstrede er særligt fine. Men som så ofte før tænker jeg - "det kan jeg da lave selv". Da jeg så faldt over det blomstrede jersey stof hos Stofdepotet tænkte jeg, at DER er de rigtige blomster til det.

Jeg har syet et sweatshirt med almindelig grå isoli på ærmer og ryg og så det blomstrede jersey på forsiden. Det var ikke noget problem at sy de to kvaliteter sammen.

Jeg ville gerne have en nederdel til, men jeg var i tvivl om, hvorvidt det var for meget med blomster. Jeg havde dog ikke nok af den grå isoli til en nederdel også. Til gengæld havde jeg en nederdel, fra da jeg syede et lignende sæt i grå uld. Den kan til nød gå til denne sweat shirt også.

Men jeg har alligevel syet en blomstret nederdel. Jeg har syet den som en draperet nederdel. Det er super simpelt og pænt. Jeg ved ikke helt om, jeg har temperament til så mange blomster - men måske til sommer :-). Jeg tror også, at jeg kan bruge nederdelen med en hvid skjorte eller silke t-shirt som overdel.

Mandens kommentar til sweatshirten var - "jeg kan godt se, at det er super smart og at det ligner noget man kunne købe i forretningerne - men jeg forstår ikke rigtig blomsterne...". Det er helt ok skat - og jeg takker for komplimentet!

I øvrigt er det første gang, at I ser billeder af mig på bloggen. I første omgang uden hovede - det er lidt grænseoverskridende, så vi tager det i etapper.

tirsdag den 15. april 2014

Bloomers








































Vi skal til flere børnefødselsdage i påsken, så derfor har jeg haft gang i de små størrelser i symaskinen. Det er ret hyggeligt at sidde med sådan nogle små ting. Man bliver helt skruk!

Til den ene fødselsdag ved jeg, at mor følger med her - så den må I lige vente med. Men lidt bloomers kan I da se. De er super lette at sy, så jeg fik også lige syet til en barselsgave, som skal bruges senere på året.

Stoffet er fra patchwork butikken i Lyngby, der hedder Speich Design.

onsdag den 9. april 2014

Nu med overlocker

Så skete det! Jeg har fået mig en overlocker.
Efter jeg er begyndt hos syning hos Line og har opdaget hvad en overlocker kan gøre, har jeg været solgt. Jeg har ikke fået syet så meget derhjemme, fordi jeg hele tiden har i baghovedet at det bliver så meget pænere med en overlocker.
Jeg lovede mig selv, at når jeg fik solgt min andelslejlighed måtte jeg købe en overlocker. I går var dagen, hvor fortrydelsesfristen for køber udløb - og i går var dagen, hvor jeg kom hjem med min nye overlocker.

Efter råd fra Line og andre på syholdene og i blogland er det blevet til en Bernina 700d. Der er vist ikke ret stor forskel på 800DL og 700d, så det blev den lille model.
Jeg var meget spændt på at komme hjem og tråde den, men det gik forbavsende let. Brugsanvisningen var god og efter ca. 30 minutter var jeg i gang!

Hvilken lykke!


mandag den 7. april 2014

Ups....

Jeg har lige sendt en dejlig bestilling afsted til Stofdepotet. Jeg er et levende bevis på at markedføring via blogs og instagram virker. Jeg faldt over Maria & Margadusens fine kjole her og inden jeg vidste af det, havnede jeg på Stofdepotets hjemmeside.
Jeg endte med en anden silke, som jeg tidligere har kigget lidt på:















Den skal blive til en løs sommerkjole.

Desuden købte jeg det her blomstrede jersey















Jeg tænker, at det skal være forsiden af en sweatshirt, som ellers er grå. Jeg vil også lave en nederdel til. Det er selvfølgelig inspireret af tidens mange "sæt" med nederdel og sweat i samme stof. Jeg er i tvivl om, hvorvidt nederdelen skal være i grå eller om den skal være blomstret. Det må komme an på temperamentet. Måske kan man bare sy begge dele...

Derudover købte jeg en tynd uld med stretch bagside. Jeg tænker, at det også skal være en tynd behagelig kjole til de lidt køligere dage.

søndag den 6. april 2014

Jumpsuit - vist nok ok tilfreds...

Så har jeg haft gang i den buksedragt, som jeg har tænkt lidt på, at jeg gerne ville lave. Den er blevet færdig - og jeg er vist nok tilfreds...
Jeg brugte et mønster fra Stof2000, og det var lidt af en udfordring. Mønstret angiver ikke om det er lavet til fast stof eller til strækstof, så jeg endte med at have klippet et mønster ud, som så noget småt ud. Heldigvis kun i papiret. Så med Lines vejledning klippede jeg stoffet ud lidt større, så min mås også kunne være der. Det hele kom til at passe fint - særligt efter jeg fik taget af længden på overdelen.
Udfordringen med buksedrager er jo, at overdelen skal forbi hofterne, når man tager den på. Når man er sådan en som mig, som har hofter men en smallere overkrop, så kan man godt komme til at ligne et lille kvadrat i sådan en buksedragt...
Jeg har dog syet buksedelen lidt ind, og det syes jeg har hjulpet på det hele. Nu skal jeg bare lige forbi Lines systue og have overlocket de nye syninger i buksebenene. Så tror jeg vi er i mål. Så må jeg flashe den i den virkelige verden og se, hvordan det fungerer.



torsdag den 20. marts 2014

Jakke crush

Jeg har et jakke-crush!
Jeg elsker simpelthen små indendørs jakker. Det kan være blazerjakker, cardigans, som er lidt jakke agtige, læder jakker mv. Det er sådan en let måde at opgradere jeans og en t-shirt looket, så man ligner én, der er voksen og går på arbejde.

Jeg har syet en super lækker boucle jakke med frynsekanter. Jeg købte stoffet hos Englestof i Hørsholm. Mønsteret er Lines quiltejakke mønster. Jeg måtte tage en størrelse mindre - og stadig var den temmelig stor. Det er utroligt hvad det gør, at stoffet kan give sig lidt - og at det ikke bliver quiltet.
Kanterne er simpelthen bare kanterne fra stoffet, som var frynset på den helt rigtige måde. Det blev syet på i stedet for kantebånd.

Jeg må sige, at jeg er rigtig godt tilfreds.


fredag den 14. marts 2014

Hjælp og inspiration til jumpsuit

Nu er I efterhånden ved at være en helt anseelig gruppe af dygtige piger, der læser med her - og derfor vil jeg gerne have jeres hjælp.

Jeg vil gerne sy en jumpsuit eller en buksedragt om man vil, og jeg vil gerne høre jeres erfaring med mønstre. Pasformen kan jo være lidt svær at regne ud, så det ville være rart, hvis der er nogle af jer, som har gode erfaringer med et mønster.

Jeg er ikke helt klar over, om det skal være med lange, korte eller ingen ærmer, men det skal være én, som både kan være til hverdag og fest - alt afhænig af styling. Jeg vil nok sy den op i noget lækkert sort stof af en slags.

Det her billede er fra Selected Femme og kan tjene til inspiration:


onsdag den 5. marts 2014

Tunika til mig

Jeg har fået syet en del ting til mig selv på det sidste. Blandt andet har jeg syet en hvid tunika/skjorte. Jeg har brugt et mønster fra en japansk bog. Det er et mønster, som jeg har brugt en del gange. Det er den 3. skjorte jeg har syet og i sommer brugte jeg mønstret til kjoler. Jeg forlængede dem og lavede dem ærmeløse.

Jeg er efterhånden også blevet så nørdet, at jeg sætter stor pris på en smuk vrangside. Her er der stort set ikke en synlig syning på vrangen. De er skjult i franske sømme i både ærmer og krop.

Det er et super fint mønster med en del vidde. Jeg synes den er fin med et par smalle bukser til.

søndag den 2. marts 2014

Biblotaske og en glad fødselsdag


Jeg har syet en af de skønne tasker, som Line har lavet mønster til. Hun kalder den en Biblotaske for den kan indeholde over 10 biblioteksbøger.







































Jeg synes selv, at den er blevet ganske god!

Den blev en fødselsdagsgave til min veninde, som fyldte 40 forleden dag. Vi var til den skønneste surprisefest. Hun ville ikke selv holde noget, for de ligger i flytning og alt er travlt og lidt kaotisk hos dem lige nu. Og midt i alt dette travlhed og kaos stod vi 30-40 gæster i hendes nye hjem i lørdags. Det var simpelthen så skønt at se, hvor glad hun blev! Det var sådan en fin fest. 
Det er da kærlighed, når ens mand arrangerer sådan en fest. 

Tillykke igen Louise!

onsdag den 26. februar 2014

Give Away fra Super-Carla

Jeg hintede lidt til en give away i går, og her kommer den:
Da jeg forleden dag hentede min pakke med stof hos Super-Carla, havde hun også en lille gave til jer!
En lækker lille pakke med nogle af Libertys lækre stoffer.








































Der gives:
1 lod for fastlæser på Bloglovin + kommentar
3 lodder fastlæser på Bloglovin, kommentar og billedlink til give awayen på din blog.
Husk at skrive i kommentaren hvor mange lodder du deltager med.
Vinderen trækkes den 12. marts.

Jeg håber I har lyst til at deltage!