Jeg har haft et lidt varieret forhold til skønlitteratur. Jeg har egentlig altid været glad for at læse. Men mange år af mit voksne liv er gået med at have et professionelt forhold til læsning, og det kan godt gøre lidt ved lysten til at læse. Da jeg var studerende læste jeg dansk som sidefag og her røg der helt naturligt meget skønlitteratur indenbords. Men det var primært pensum jeg fik læst. Den store læsemængde gør, at det med at læse "for sjov" ikke bliver til så meget.
De sidste 4 år har jeg læst HD - og her har jeg også tygget voldsomme mængder af faglitteratur, og det har gjort at skønlitteratur var en by i Rusland.
Men i foråret blev jeg færdig med min HD - og så var jeg frisk på skønlitteratur igen. I sommerferien downloadede jeg appen Mofibo til min iPad, og det gjorde, at jeg fik læst rigtig mange gode krimier og andet godt.
Lige nu er jeg igang med bogen "Ekstremt højt og utrolig tæt på" af Jonathan Safran Foer. Jeg er ikke nået så langt i den, men den har et sjovt og naivt syn, idet man ser verden gennem et barns øjne. Et barn, som har mistet sin far under 9/11 og derfor er meget tænksom.
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
tirsdag den 5. november 2013
mandag den 28. oktober 2013
Hvornår kommer Umfufu?
Jeg har fornylig læst en bog hurtigere end lynet.
Det er bogen "Barnløshed, adoption og et kulørt familieliv" skrevet af Monica Lorenzo Pugholm.
Jeg læste om den på bloggen adoptionsliv.dk og fandt den på biblioteket få dage efter. Jeg gik hjem og åbnede den en eftermiddag og sent om aftenen havde jeg tygget mig igennem den hele.
Det er en bog, som ærligt beskriver forløbet fra det at have svært ved at blive gravid og til at have adopteret to skønne børn. Den beskriver det, at være en familie, som har forskellige hudfarver - og dermed vækker opsigt i gadebilledet. Og sidst men ikke mindst beskriver den det, at håndtere omgivelsernes mange spørgsmål til det at adoptere.
Den apellerer til mig fordi vi selv står på venteliste til at adoptere et barn fra Sydkorea - og det vil denne blog også handle lidt om - fordi det er en del af mit liv. Det bliver ikke en "adoptionsblog" men en gang i mellem vil der komme et indlæg, som handler om det. Jeg håber I vil læse med på disse indlæg også.
Og i øvrigt - den pudsige titel til dette indlæg referer til at vi kalder vores fremtidige barn Umfufu. Jeg er sikker på, at I der er/har været gravide også har fine og pudsige navne til de ufødte små?
Det er bogen "Barnløshed, adoption og et kulørt familieliv" skrevet af Monica Lorenzo Pugholm.
Jeg læste om den på bloggen adoptionsliv.dk og fandt den på biblioteket få dage efter. Jeg gik hjem og åbnede den en eftermiddag og sent om aftenen havde jeg tygget mig igennem den hele.
Det er en bog, som ærligt beskriver forløbet fra det at have svært ved at blive gravid og til at have adopteret to skønne børn. Den beskriver det, at være en familie, som har forskellige hudfarver - og dermed vækker opsigt i gadebilledet. Og sidst men ikke mindst beskriver den det, at håndtere omgivelsernes mange spørgsmål til det at adoptere.
Den apellerer til mig fordi vi selv står på venteliste til at adoptere et barn fra Sydkorea - og det vil denne blog også handle lidt om - fordi det er en del af mit liv. Det bliver ikke en "adoptionsblog" men en gang i mellem vil der komme et indlæg, som handler om det. Jeg håber I vil læse med på disse indlæg også.
Og i øvrigt - den pudsige titel til dette indlæg referer til at vi kalder vores fremtidige barn Umfufu. Jeg er sikker på, at I der er/har været gravide også har fine og pudsige navne til de ufødte små?
Abonner på:
Opslag (Atom)

