Viser opslag med etiketten mode. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mode. Vis alle opslag

mandag den 10. november 2014

Hey Sherlock!

Selv om der længe har været lidt stille på bloggen har jeg stadig syet og været kreativ - der har bare ikke været så meget pep i tastaturet. Det kommer og går - og det skal det have lov til.

En af de ting, jeg har syet i løbet af sensommeren og efteråret er en kappe. Det stammede fra, at jeg var inde i en fantastisk butik på Bornholm, der hedder Det hvide hus. Her har de alt indenfor tweed - og i øvrigt en masse andre ting også. Tweed til mænd og kvinder i alle afskygninger. Mange ting var sindsygt lækre - og nogle ting kammer lidt over og bliver sådan lidt "Sherlock" agtige. Jeg prøvede lige en kappe/jakke og den var super skøn. Jeg kunne dog ikke rigtig identificere mig med at købe tweed i 25 graders varme. Og som så ofte før tænkte jeg - det må man kunne lave selv. 







































Jeg tog udgangspunkt i et Onionmønster, som jeg har ændret lidt. Jeg har lavet den, så den ikke trækkes over hovedet, men knappes igennem. Jeg har så givet den betrukne knapper og gråt foer. Jeg har faktisk brugt den rigtig meget i løbet af dette lune efterår - og jeg synes det er en super cool blanding af Sherlock Holmes og Nuggo.


søndag den 9. november 2014

Ønskeseddel - Jul og fødselsdag

Bynuggo ønskesedel fødselsdag 2014



Nu nærmer tiden sig, hvor jeg snart har fødselsdag - og jul bliver det jo også snart. Derfor har jeg lavet en lille ønskeseddel her. Man skulle næsten tro, at den er sponsoreret, for den er præget af enkelte mærker. Det er den ikke - det afspejler blot crush på nogle mærker - eller mangel på fantasi...

I hvert fald er det basisting fra toogoodtobebasic.com. Jeg er vild med deres altid lækre kvalitet til en rimelig pris. 
Der ud over kunne jeg godt bruge et par gode skjorter. En hvid skjorte og også en ternet ville passe godt ind i både min hverdag og min gardarobe. Disse her er fra Envii.
Jeg ville også elske at sætte fusserne i et par Angulus støver. Jeg tror jeg er moden til leo på fødderne. Jeg har prøvet dem i virkeligheden, og de sidder super godt.

Jeg ville også rigtig gerne prøve Pudderdåsernes nye cremer af. Det skulle være rigtig lækre.

Jeg ville desuden rigtig gerne varme mig på Markbergs håndledsvarmere/handsker.

Sidst men ikke mindst ville jeg rigtig gerne have et abonnement på Mofibo. Kender I bogstreamingssitet? Det fungerer rigtig godt, og det ville jeg gerne kunne bruge over vinteren. 

torsdag den 29. maj 2014

Wish for sneakers






























Jeg synes at jeg "trænger" til et par nye lækre sneakers. Jeg har et par grå, som er et par år gamle, men jeg kunne godt tænke mig nogle med lidt knald på farven - dog uden, at de bliver alt for svære at bruge.
Jeg har fundet lidt forskellige bud her. Jeg er ret vild med dem øverst i midten, der fader i farven. Men der er alle fede. De grønne er måske også lettere, når det bliver efterår?
Er der andre gode derude, som jeg har overset? - og er der evt. nogen, der ligger inde med en rabatkode til ASOS?

søndag den 16. marts 2014

Man kan jo ikke sy alting


Der er en tendens på forskellige blogs til at være bevidst om tøjforbrug. Det synes jeg er en rigtig god tendens, for mode-blogverdenen kan godt komme til at handle meget om, hvad man "ikke kan leve uden". Jeg ser mig bestemt ikke fri for, at bruge disse blogs som inspiration, lige som jeg også elsker et godt modemagasin. 
Jeg prøver dog altid at være bevidst om, hvad jeg egentlig har brug for, og hvad der kunne være rart at have. De ting jeg virkelig har brug for, kommer i første række, og det er her jeg tænker, at det er ok, at købe god kvalitet og ikke nødvendigvis billigst. 
Jeg tænker også altid - kunne jeg sy det selv? - Det har jeg jo fx for nylig gjort med både en hvid skjorte og en bouclé jakke - så de er strøget af "indkøbslisten". 

MEN - et par flade sorte sko kunne jeg altså ikke sy, og fredag eftermiddag var internettet min ven. Jeg har kigget lidt på Last Conspiracys loafers. De ser skønne og behagelige ud - men jeg synes måske også at prisen er lige høj nok. Men jeg fandt dem hos Stig P med 60% rabat - og så slog jeg til!

Jeg glæder mig til de kommer. 

På min liste står også et par ikke for høje sorte pumps - så hvis I har nogle idéer, så er de velkomne!

 

tirsdag den 10. december 2013

Hvor heldig kan man være?

Jeg vågnede forleden dag op til en dejlig mail fra Lisbeth fra It's Fashion Baby Jeg har vundet en give away fra Bon' A Parte. Man kunne helt selv vælge en ting fra deres webshop - og jeg har valgt denne skønne boucle jakke med skrå lynlås. Jeg vinder sjældent noget, jeg blev super glad. Og er jeg vild med små jakker - så jeg glæder mig helt vildt til at modtage den!
Den er i øvrigt voldsomt nedsat hos Bon' A Parte lige nu - hvis nogen skulle have lyst.


fredag den 6. december 2013

Outfit til julefrokost

Jeg har købt en ny kjole til årets julefrokost, som løber af stablen idag, og jeg glæder mig rigtig meget til at tage den i brug. Det er en "lille sort"i blondestof. Det er en vintage kjole, som jeg har fået fat i hos Resecond i Jægersborggade på Nørrebro. Det er en "kjole-bytte-forretningen" og jeg er stor fan af konceptet. Man abonnerer på kjoler, og kan frit bytte kjoler så længe man er abonnent. Der er ikke prismærker på tøjet - men mærker med en lille historie om kjolen.
Billedet er ikke helt optimalt - men jeg synes det er svært at tage billeder i dette konstant dunkle lys.







































Kjolen passede ikke helt perfekt, men jeg kunne ret nemt sy den ind, så den sidder super fint. Da jeg arbejdede med den kunne jeg se, at jeg ikke var den første, der havde syet den ind. Jeg synes det er ret hyggeligt at tænke på, hvem der før har brugt den - og til hvad.

Jeg vil style den med sorte pumps/stilletter og så går jeg linen ud 60' stilen og tager en perlekæde på.

OBS - Husk min give away!

søndag den 24. november 2013

Ønskeliste

Jeg har fødselsdag lige om snart - nærmere betegnet den 2. december. Jeg har inviteret hele familien til brunch på søndag, så der bliver knald på.
Jeg har siddet og kigget lidt på min ønskeseddel, og det ville være rigtig dejligt med lidt af det her:
































Der er lidt af hvert her: 
Øreringe fra min ynglings smykkedesigner Stine Møllgaard. Se også hendes Facebookprofil med masser af billeder af hendes ting. 
Bøgerne giver sig selv :-)


lørdag den 2. november 2013

Blog challenge - Mit seneste køb

Ja så blev det novemer - og jeg er allerede forsinket med min blog challenge. Jeg kommer nok ikke til at følge den slavisk, men jeg synes, at den lægger op til nogle gode indlæg.
I går var jeg lovligt undskyldt. Jeg havde en fantastisk fridag, hvor jeg først var til fredagsfix hos Lines syskole Marapytta - men mere om det senere :-). Senere brugte jeg aftenen sammen med Papsøster Birgitte, niece Johanna og vores kusine Mette. SUPER hyggelig aften.

MEN nu til mit seneste køb:
Jeg købte for et par uger siden et par strikbukser fra det danske mærke Six Ames. Det forhandles vist ikke mange steder, og jeg kendte det ikke før. Jeg købte dem hos den skønne lille forretning Voigt på Østerbrogade.



Voigt er en dejlig forretning med super service, hvor man let kunne bruge ALT for mange penge. 
De har en facebookprofil, som jævnligt poster billeder af deres varer. Det er god inspiration - og en super smart markedsføringsidé for en lille forretning. 

Bukserne er skønne og blevet et super hit. De er bløde, varme og smarte. Man kan let style dem op, så jeg i hvert fald godt synes, at jeg kan have dem på på arbejde - og samtidig have en behagelig følelse af stadig at have nattøj på - What's not to like?