Fase 3
I efteråret 2011 startede vi fase 3. Vi skulle her skrive om
vores familier, relationer, arbejde og liv i det hele taget. Dernæst skulle vi
til møde med en sagsbehandler i statsamtet. Først skulle vi mødes hos hende i
statsamtet og få dage efter kom hun hjem hos os. Det var en mærkelig oplevelse.
Hun var ret mekanisk og det virkede som om hun stillede os spørgsmål fra en
liste. Samtidig sad hun og skrev alt ned. Hvert et ord, virkede det som om. Vi
var omkring ALT! Barndom, ungdom, forældre, relationer, venner, uddannelse,
arbejde, parforhold, tanker om opdragelse. ALT!
Da hun kom her hjem gik hun interesseret rundt og så hele
huset, og hun var meget begejstret. Næsten lidt for meget – men hvad – det var
da dejligt, at hun kunne lide vores hjem!
Jeg havde fået at vide, at det ville være meget
grænseoverskridende med disse samtaler, men det synes jeg nu egentlig ikke.
Morten og jeg er begge vandt til at tale om, hvad vi tænker, og hvordan vi har
det, så det var ikke så slemt. Det var naturligvis energikrævende og samtalerne
tog en del timer, så vi var kørt grundigt over, da vi var færdige.
Lige inden jul fik vi vores endelige godkendelse! Nu var vi
endelig godkendt til at kunne adoptere et barn.
Tillykke! - Det er en omfattende proces I har været igennem. Jeg ønsker Jer alt det bedste:)
SvarSletTak Mette! Ja - det er en omfattende proces - både godkendelsen og selve ventetiden.
Slet