mandag den 28. oktober 2013

Hvornår kommer Umfufu?

Jeg har fornylig læst en bog hurtigere end lynet.
Det er bogen "Barnløshed, adoption og et kulørt familieliv" skrevet af Monica Lorenzo Pugholm.
Jeg læste om den på bloggen adoptionsliv.dk og fandt den på biblioteket få dage efter. Jeg gik hjem og åbnede den en eftermiddag og sent om aftenen havde jeg tygget mig igennem den hele.



































Det er en bog, som ærligt beskriver forløbet fra det at have svært ved at blive gravid og til at have adopteret to skønne børn. Den beskriver det, at være en familie, som har forskellige hudfarver - og dermed vækker opsigt i gadebilledet. Og sidst men ikke mindst beskriver den det, at håndtere omgivelsernes mange spørgsmål til det at adoptere.

Den apellerer til mig fordi vi selv står på venteliste til at adoptere et barn fra Sydkorea - og det vil denne blog også handle lidt om - fordi det er en del af mit liv. Det bliver ikke en "adoptionsblog" men en gang i mellem vil der komme et indlæg, som handler om det. Jeg håber I vil læse med på disse indlæg også.

Og i øvrigt - den pudsige titel til dette indlæg referer til at vi kalder vores fremtidige barn Umfufu. Jeg er sikker på, at I der er/har været gravide også har fine og pudsige navne til de ufødte små?


5 kommentarer: