Så har jeg haft gang i den buksedragt, som jeg har tænkt lidt på, at jeg gerne ville lave. Den er blevet færdig - og jeg er vist nok tilfreds...
Jeg brugte et mønster fra Stof2000, og det var lidt af en udfordring. Mønstret angiver ikke om det er lavet til fast stof eller til strækstof, så jeg endte med at have klippet et mønster ud, som så noget småt ud. Heldigvis kun i papiret. Så med Lines vejledning klippede jeg stoffet ud lidt større, så min mås også kunne være der. Det hele kom til at passe fint - særligt efter jeg fik taget af længden på overdelen.
Udfordringen med buksedrager er jo, at overdelen skal forbi hofterne, når man tager den på. Når man er sådan en som mig, som har hofter men en smallere overkrop, så kan man godt komme til at ligne et lille kvadrat i sådan en buksedragt...
Jeg har dog syet buksedelen lidt ind, og det syes jeg har hjulpet på det hele. Nu skal jeg bare lige forbi Lines systue og have overlocket de nye syninger i buksebenene. Så tror jeg vi er i mål. Så må jeg flashe den i den virkelige verden og se, hvordan det fungerer.
søndag den 6. april 2014
tirsdag den 1. april 2014
Børnefødselsdage comming up
Det er tikket ind med invitationer til børnefødselsdage her på det sidste, så I påsken skal vi til en 4 års fødselsdag og en 1 års fødselsdag. Og I ved jo godt alle, at det betyder syning af fødselsdagsgaver. Jeg har heldigvis ikke en "jeg skal" tanke (næsten) men jeg vil rigtig gerne. Jeg synes det ser så hyggeligt ud med alle jer, der syer børnetøj, så jeg fanger enhver anledning til at lave lidt ting til børnene i omgangskredsen.
Men hvad skal det mon være? Jeg tror jeg skal have fat i noget af Libertys skønne stof med bilerne, for begge fødselsdagsbørnene er drenge.
Men hvad skal det mon være? Jeg tror jeg skal have fat i noget af Libertys skønne stof med bilerne, for begge fødselsdagsbørnene er drenge.
Det bliver muligvis til bloomers til den lille fyr. Det kunne også blive til skuldre på en sweatshirt til den store... Men hvem ved, det kan også være, at jeg finder på noget helt andet?
Jeg glæder mig i hvert fald til at jeg skal til syning på torsdag og i gang med det hele.
På torsdag skal jeg i øvrigt forhåbentlig også sy min buksedragt færdig!
mandag den 31. marts 2014
Adoption - Umfufu #7
Fase 3
I efteråret 2011 startede vi fase 3. Vi skulle her skrive om
vores familier, relationer, arbejde og liv i det hele taget. Dernæst skulle vi
til møde med en sagsbehandler i statsamtet. Først skulle vi mødes hos hende i
statsamtet og få dage efter kom hun hjem hos os. Det var en mærkelig oplevelse.
Hun var ret mekanisk og det virkede som om hun stillede os spørgsmål fra en
liste. Samtidig sad hun og skrev alt ned. Hvert et ord, virkede det som om. Vi
var omkring ALT! Barndom, ungdom, forældre, relationer, venner, uddannelse,
arbejde, parforhold, tanker om opdragelse. ALT!
Da hun kom her hjem gik hun interesseret rundt og så hele
huset, og hun var meget begejstret. Næsten lidt for meget – men hvad – det var
da dejligt, at hun kunne lide vores hjem!
Jeg havde fået at vide, at det ville være meget
grænseoverskridende med disse samtaler, men det synes jeg nu egentlig ikke.
Morten og jeg er begge vandt til at tale om, hvad vi tænker, og hvordan vi har
det, så det var ikke så slemt. Det var naturligvis energikrævende og samtalerne
tog en del timer, så vi var kørt grundigt over, da vi var færdige.
Lige inden jul fik vi vores endelige godkendelse! Nu var vi
endelig godkendt til at kunne adoptere et barn.
onsdag den 26. marts 2014
Skateboard stol
Jeg har noget med stole. Jeg synes at stole har så mange funktioner. Der naturligvis den åbenlyse - at man kan sidde på dem. Men en god stol er også en skulptur i rummet. Det er særligt klassikerne der fremhæves i bladene mv. - men jeg tror faktisk at vi her har fingrene i en ny klassiker. Ja - jeg har jo ikke rigtig noget at have det i, men jeg synes i hvert fald at min nye stol er skøn.
Den hedder Skateboard stolen I'M:Board og er lavet af firmaet Studio Apparel. Når man tager hynderne af, kan man se at hver del af både sædet og ryglænet er formet som et skateboard. Den er lavet af bambus, og man sidder super godt i den. Så den er et hit hos mig.
Victor har også godkendt den...
Den hedder Skateboard stolen I'M:Board og er lavet af firmaet Studio Apparel. Når man tager hynderne af, kan man se at hver del af både sædet og ryglænet er formet som et skateboard. Den er lavet af bambus, og man sidder super godt i den. Så den er et hit hos mig.
Victor har også godkendt den...
torsdag den 20. marts 2014
Jakke crush
Jeg har et jakke-crush!
Jeg elsker simpelthen små indendørs jakker. Det kan være blazerjakker, cardigans, som er lidt jakke agtige, læder jakker mv. Det er sådan en let måde at opgradere jeans og en t-shirt looket, så man ligner én, der er voksen og går på arbejde.
Jeg har syet en super lækker boucle jakke med frynsekanter. Jeg købte stoffet hos Englestof i Hørsholm. Mønsteret er Lines quiltejakke mønster. Jeg måtte tage en størrelse mindre - og stadig var den temmelig stor. Det er utroligt hvad det gør, at stoffet kan give sig lidt - og at det ikke bliver quiltet.
Kanterne er simpelthen bare kanterne fra stoffet, som var frynset på den helt rigtige måde. Det blev syet på i stedet for kantebånd.
Jeg må sige, at jeg er rigtig godt tilfreds.
Jeg elsker simpelthen små indendørs jakker. Det kan være blazerjakker, cardigans, som er lidt jakke agtige, læder jakker mv. Det er sådan en let måde at opgradere jeans og en t-shirt looket, så man ligner én, der er voksen og går på arbejde.
Jeg har syet en super lækker boucle jakke med frynsekanter. Jeg købte stoffet hos Englestof i Hørsholm. Mønsteret er Lines quiltejakke mønster. Jeg måtte tage en størrelse mindre - og stadig var den temmelig stor. Det er utroligt hvad det gør, at stoffet kan give sig lidt - og at det ikke bliver quiltet.
Kanterne er simpelthen bare kanterne fra stoffet, som var frynset på den helt rigtige måde. Det blev syet på i stedet for kantebånd.
Jeg må sige, at jeg er rigtig godt tilfreds.
tirsdag den 18. marts 2014
At ville vide hvad ingen ved... Umfufu
Ja det var da en lidt kryptisk titel - men det er lidt det, der rumsterer i mit hovede lige nu.
Som I sikkert har læst, står vi skrevet op til at adoptere et barn fra Korea. Det viser sig, at denne ventetid er væsentlig længere end vi først blev stillet i udsigt. Da vi blev skrevet på ventelisten fik vi at vide, at der ville gå 2,5-3 år. Dan Adopt havde meget erfaring med Korea, så vi var trygge ved, at det var let for dem at forudsige ventetiden. Der er dog i mellemtiden sket nogle ting i Korea, som har gjort at de nu ikke længere kan forudsige, hvor lang tid der går. Overhovedet Det eneste vi ved er, at der er mere end 20 foran os på venlisten. Det sidste år, har de skrevet nyhedsmails ca. hver 3. måned med budskabet: "Vi ved stadig ingen ting - men ventetiden stiger."
Nu har Dan Adopt så indkaldt til informationsmøde, men allerede i mailen skriver de igen, at de ikke ved noget. De kan så bruge en aften på at sige "Det kan vi desværre ikke svare på" til alle de mange pars frustrerede spørgsmål. Jeg sidder derfor og tænker på, hvad der er bedst for mig og os? Skal vi tage med til mødet for at få al den information vi kan? Eller skal vi blive hjemme for at undgå at blive smittet af de andre familiers frustration?
Selvfølgelig er jeg også selv til tider frustreret men jeg holder fast i at jeg VED, at der kommer et barn. Umfufu kommer - jeg ved bare ikke hvornår.
Jeg tænker nogle gange på det som når man venter på bussen - bussen kommer ikke hurtigere af, at man går hen og tjekker busplanen endnu en gang... Meeen, hvad nu hvis den alligevel gjorde?
I kan læse mine andre indlæg om vores adoptionshistorie under etiketten "adoption".
Som I sikkert har læst, står vi skrevet op til at adoptere et barn fra Korea. Det viser sig, at denne ventetid er væsentlig længere end vi først blev stillet i udsigt. Da vi blev skrevet på ventelisten fik vi at vide, at der ville gå 2,5-3 år. Dan Adopt havde meget erfaring med Korea, så vi var trygge ved, at det var let for dem at forudsige ventetiden. Der er dog i mellemtiden sket nogle ting i Korea, som har gjort at de nu ikke længere kan forudsige, hvor lang tid der går. Overhovedet Det eneste vi ved er, at der er mere end 20 foran os på venlisten. Det sidste år, har de skrevet nyhedsmails ca. hver 3. måned med budskabet: "Vi ved stadig ingen ting - men ventetiden stiger."
Nu har Dan Adopt så indkaldt til informationsmøde, men allerede i mailen skriver de igen, at de ikke ved noget. De kan så bruge en aften på at sige "Det kan vi desværre ikke svare på" til alle de mange pars frustrerede spørgsmål. Jeg sidder derfor og tænker på, hvad der er bedst for mig og os? Skal vi tage med til mødet for at få al den information vi kan? Eller skal vi blive hjemme for at undgå at blive smittet af de andre familiers frustration?
Selvfølgelig er jeg også selv til tider frustreret men jeg holder fast i at jeg VED, at der kommer et barn. Umfufu kommer - jeg ved bare ikke hvornår.
Jeg tænker nogle gange på det som når man venter på bussen - bussen kommer ikke hurtigere af, at man går hen og tjekker busplanen endnu en gang... Meeen, hvad nu hvis den alligevel gjorde?
I kan læse mine andre indlæg om vores adoptionshistorie under etiketten "adoption".
søndag den 16. marts 2014
Man kan jo ikke sy alting
Der er en tendens på forskellige blogs til at være bevidst om tøjforbrug. Det synes jeg er en rigtig god tendens, for mode-blogverdenen kan godt komme til at handle meget om, hvad man "ikke kan leve uden". Jeg ser mig bestemt ikke fri for, at bruge disse blogs som inspiration, lige som jeg også elsker et godt modemagasin.
Jeg prøver dog altid at være bevidst om, hvad jeg egentlig har brug for, og hvad der kunne være rart at have. De ting jeg virkelig har brug for, kommer i første række, og det er her jeg tænker, at det er ok, at købe god kvalitet og ikke nødvendigvis billigst.
Jeg tænker også altid - kunne jeg sy det selv? - Det har jeg jo fx for nylig gjort med både en hvid skjorte og en bouclé jakke - så de er strøget af "indkøbslisten".
MEN - et par flade sorte sko kunne jeg altså ikke sy, og fredag eftermiddag var internettet min ven. Jeg har kigget lidt på Last Conspiracys loafers. De ser skønne og behagelige ud - men jeg synes måske også at prisen er lige høj nok. Men jeg fandt dem hos Stig P med 60% rabat - og så slog jeg til!
Jeg glæder mig til de kommer.
På min liste står også et par ikke for høje sorte pumps - så hvis I har nogle idéer, så er de velkomne!
Abonner på:
Opslag (Atom)

