Ny ynglings t-shirt

Gode t-shirts er virkelig noget, som kan redde min gardarobe. En t-shirt i den helt rigtige kvalitet og facon kan redde en hver tøjkrise. Så er det bare at tilsætte jeans, nederdel, gummisko eller høje hæle afhængig af hvad man skal.
Jeg har en yndlings t-shirt fra det netbaserede toogoodtobebasic i silke. Det er et fedt mærke, som i den grad giver god kvalitet til prisen. Jeg har både denne t-shirt og en lædernederdel herfra. Jeg venter i øvrigt utålmodigt på, at de skal få den sorte t-shirt hjem.
I  min utålmodige venten tænkte jeg, at jeg da kunne kopiere modellen selv, så en aften lagde jeg t-shirten oven på noget mønsterpapir og tegnede den af. Ikke ret lang tid efter havde jeg en ny i silke med grafisk print. Det er en keeper, og det bliver ikke den sidste jeg laver!

Adoption - Umfufu #9

Ventetiden

Vi er meget bevidste om, at det ikke skal fylde for i vores hverdag. Det fylder naturligvis meget i vores tanker, og jeg tror ikke, at der går en dag uden at jeg tænker på det. Men det må ikke æde os op. Det må ikke fylde det hele og det må ikke gøre, at vi ikke er til stede i vores liv lige nu. Det synes jeg, at vi er gode til. Vi er også gode til, at spørge ind til, hvordan de forskellige ting påvirker os hver især.

En af de ting, som vi har lært om hinanden er, at tingene påvirker os forskelligt og tingene går op for os i forskellige tempi og på forskellige tidspunkter. Et sjovt eksempel er hele det her med, at ventetiden er forlænget. Det er mig, som holder mig mest informeret på Danadopts hjemmeside mv. Jeg har løbende fortalt Morten om udviklingen, og vi har læst informationsbrevene sammen. Jeg har været lidt ked af, at tingene går langsomt, men vi har jo ikke kunne gøre noget ved det. Jeg har godt kunne mærke, at det ikke gik Morten lige så meget på.

En aften sad han med netbank og prøvede at holde sit overblik over kroner og ører. Så spørger han, hvornår det er at Umfufu kommer – og hvor mange penge det er vi skal have sparet op. (Vi lægger løbende penge til side, så vi er sikre på, at alle pengene er der, når det magiske opkald kommer). Det gik da op for Morten, at vi havde sparet mange penge op i forhold til de nye udsigter. Dette fysiske tal på opsparingskontoen, som ikke ser ud til at blive hævet så hurtigt alligevel, var hans måde at erkende at ventetiden bliver længere. Det var her, at det sank ind hos ham, og jeg kunne mærke, at han blev påvirket af det. Det påvirkede ikke mig så meget lige der – for det havde vi jo talt om mange gange før – den sank helt ind hos ham der.

En vigtig ting i dette er naturligvis, at det ikke er fordi han ikke glæder sig eller er optaget af det hele – det er bare på forskellige måder og forskellige tidspunkter for os begge.

Hjem i sommerklæder #2

Velkommen tilbage til haven i Ølstykke!

Her er så terressen, hvor vi oftest giller og spiser. Her er terressen under åben himmel. Det er faktisk en lille gårdhave mellem vores hus og farfar Erlings hus -  Farfar Erling er min svigerfar. Vi kalder ham farfar Erling, selv om han jo teknisk set ikke er farfar endnu. Kun til vores hunde - men det er jo temmelig nørdet...

Jeg har udenfor vores køkkendør lavet et lille krydderurtebed. I år er der purløg, kruspersille, bredbladet persille, oregano, timian, løvstikke, citronmelisse og koriander. Det bliver skønt når det gror til. 

Vi fik også plantet en masse krukker til i påsken, så det begynder at ligne sommer på terresserne.  

Hjem i sommerklæder #1

Vi brugte blandt andet påsken på at give vores hjem sommertøj på. Vi satte havemøbler frem, plantede krukker og inviede både bålsted og grill. Jeg tænkte, at det var en god anledning til at invitere jer lidt indenfor - eller udenfor om man vil.

Vi har to terresser og en stor have, så I får det lidt i etapper. Den terresse jeg vil vise jer her, har voldt os en del hovedbrud. Det er en ret lukket og overdækket terresse, og den er temmelig stor, så vi har i de tre somre vi har haft den tænkt en del over, hvordan man gør den hyggelig og hvordan man får den brugt.

Det kan være svært at se på disse billeder, men den er ret dyb. I øjeblikket gør vi os nogle tanker om, at lave en sofa/daybed agtig ting af Europa paller med en skummadras og nogle puder i det ene hjørne. Idag bliver dette bare brugt til opbevaring - så det har undveget kameralinsen. Det ville være fint at kunne slænge sig der i både regn og sol.

Denne terresse ligger ikke lige op ad køkkenet, så det er ikke det oplagte spisested - men omvendt er den rigtig god i ydersæsonen fordi man er mere beskyttet her.

På billedet ovenfor kan I øvrigt se min svigerfars hus. Vi bor her sammen, så han har sit hus og sin terresse derovre.

De sidste billeder her er af vores gamle kakkelovn. Den var i huset, da vi flyttede ind, men vi har erstattet den med en mere moderne brændeovn. Den er dog meget fin, så nu bliver det en stor lysestage på terressen. 

Hvis nogen af jer har erfaringer med at bygge loungemøbler af paller, må I meget gerne dele!

Blommechutney

Jeg har lavet blommechutney idag på min sidste fridag. 

Vi får nogle gange noget frugt, som ikke bliver spist på Mortens arbejde. En del bliver spist, en del bliver presset til juice og blommerne her har jeg lavet blommerne til chutney. Jeg har brugt Meyers opskrift fra bogen Almanak. 

Jeg elsker, når jeg har tid til at stå i køkkenet og lave nogle gode ting fra bunden. Det at bruge gode og sunde råvarer gør mig glad. Og når man så kan få alle tingene brugt i stedet for at smide det ud, så er det bare dejligt. 

Lille sweat

Vores venners dreng Oliver er blevet 4 år. Det er altså sært med de unger. Man kan virkelig se på dem, hvor hurtigt tiden går. Jeg synes ikke det er længe siden han kom til verden! Men nu er han en rigtig stor dreng, som er alt for stor til bloomers og derfor skulle han have noget andet i fødselsdagsgave end Samai Hugo, som vi fejrede i påsken også. 

Oliver har fået en fin sweatshirt med dinoer på skuldrene. 

Hvor er det i øvrigt fedt, at det er lyst og lunt, så man kan tage billeder udenfor!

Adoption - Umfufu #8

Landevalg

Det næste skridt for os var, at vi skulle vælge, hvor vi ville adoptere fra. Man skal vælge ét land. Man kan ikke stå på flere ventelister. Det var naturligt for os, at vi ville adoptere fra et asiatisk land, således at barnet ligner Morten (det er ikke muligt ved udenlandsk adoption at adoptere børn, som ser vestlige ud, og dermed ligner mig.). I starten af processen talte vi for sjov om, hvor sjove vores familiebilleder ville se ud, hvis det var et sort barn. Dette gjorde også, at vores barn hedder ”Umfufu”, når vi taler om ham. Andres hedder Trold, Lillen eller Baby – vores hedder Umfufu.

De forskellige lande, man kan adoptere fra, stiller forskellige krav til adoptanter. Det kan være alt fra religion til hvor længe man har været gift.

Da vi var til møde hos Danadopt gik det op for os, at Korea passede os rigtig godt. Det synes jeg var helt ideelt, og det bedste, der kunne ske. Korea er et velfungerende land med god infrastruktur og velstand. Dette gør, at børnene bliver tilset af dygtige læger, og at de bor hos plejemødre og ikke på børnehjem. Børnene bliver typisk bortadopteret fordi deres mor er enlig. Det er stadig et stort tabu i Korea at være enlig mor, og det er socialt meget svært. Derfor bortadopterer en den enlige møde deres børn. Et af disse børn hedder Umfufu og skal bo i Ølstykke.