mandag den 21. april 2014

Adoption - Umfufu #8

Landevalg
Det næste skridt for os var, at vi skulle vælge, hvor vi ville adoptere fra. Man skal vælge ét land. Man kan ikke stå på flere ventelister. Det var naturligt for os, at vi ville adoptere fra et asiatisk land, således at barnet ligner Morten (det er ikke muligt ved udenlandsk adoption at adoptere børn, som ser vestlige ud, og dermed ligner mig.). I starten af processen talte vi for sjov om, hvor sjove vores familiebilleder ville se ud, hvis det var et sort barn. Dette gjorde også, at vores barn hedder ”Umfufu”, når vi taler om ham. Andres hedder Trold, Lillen eller Baby – vores hedder Umfufu.
De forskellige lande, man kan adoptere fra, stiller forskellige krav til adoptanter. Det kan være alt fra religion til hvor længe man har været gift.

Da vi var til møde hos Danadopt gik det op for os, at Korea passede os rigtig godt. Det synes jeg var helt ideelt, og det bedste, der kunne ske. Korea er et velfungerende land med god infrastruktur og velstand. Dette gør, at børnene bliver tilset af dygtige læger, og at de bor hos plejemødre og ikke på børnehjem. Børnene bliver typisk bortadopteret fordi deres mor er enlig. Det er stadig et stort tabu i Korea at være enlig mor, og det er socialt meget svært. Derfor bortadopterer en den enlige møde deres børn. Et af disse børn hedder Umfufu og skal bo i Ølstykke.

2 kommentarer: