mandag den 12. maj 2014

Adoption - Umfufu #9

Ventetiden
Vi er meget bevidste om, at det ikke skal fylde for i vores hverdag. Det fylder naturligvis meget i vores tanker, og jeg tror ikke, at der går en dag uden at jeg tænker på det. Men det må ikke æde os op. Det må ikke fylde det hele og det må ikke gøre, at vi ikke er til stede i vores liv lige nu. Det synes jeg, at vi er gode til. Vi er også gode til, at spørge ind til, hvordan de forskellige ting påvirker os hver især.
En af de ting, som vi har lært om hinanden er, at tingene påvirker os forskelligt og tingene går op for os i forskellige tempi og på forskellige tidspunkter. Et sjovt eksempel er hele det her med, at ventetiden er forlænget. Det er mig, som holder mig mest informeret på Danadopts hjemmeside mv. Jeg har løbende fortalt Morten om udviklingen, og vi har læst informationsbrevene sammen. Jeg har været lidt ked af, at tingene går langsomt, men vi har jo ikke kunne gøre noget ved det. Jeg har godt kunne mærke, at det ikke gik Morten lige så meget på.

En aften sad han med netbank og prøvede at holde sit overblik over kroner og ører. Så spørger han, hvornår det er at Umfufu kommer – og hvor mange penge det er vi skal have sparet op. (Vi lægger løbende penge til side, så vi er sikre på, at alle pengene er der, når det magiske opkald kommer). Det gik da op for Morten, at vi havde sparet mange penge op i forhold til de nye udsigter. Dette fysiske tal på opsparingskontoen, som ikke ser ud til at blive hævet så hurtigt alligevel, var hans måde at erkende at ventetiden bliver længere. Det var her, at det sank ind hos ham, og jeg kunne mærke, at han blev påvirket af det. Det påvirkede ikke mig så meget lige der – for det havde vi jo talt om mange gange før – den sank helt ind hos ham der.
En vigtig ting i dette er naturligvis, at det ikke er fordi han ikke glæder sig eller er optaget af det hele – det er bare på forskellige måder og forskellige tidspunkter for os begge.

8 kommentarer:

  1. Ja det er faktisk lidt sjovt, som vi bliver påvirket på vidt forskellige måder - lidt ligesom man siger, at "manden går ud og banker en carport op" når der er problemer, hvor vi kvinder vil snakke :) ..
    Håber ventetiden lige pludselig er gået :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er ret pudsigt.Men så længe man kender hinandens reaktioner, så går det fint.
      Tak for de søde ord.

      Slet
  2. Det er bare så hårdt, og selvfølige fylder det. Jeg er selv adobteret, og snakker tit med mine forældre om al det de gik igennem mens de ventede på mig.
    Jeg må sige jeg er lykkelig over at mine børn er kommet, næsten helt af sig selv.
    Jeg håber snart det lykkedes for jer!

    SvarSlet