mandag den 10. marts 2014

Adoption - Umfufu #6

Beslutningen
De fleste andre på kurset postede ansøgningen til fase 3 på vej hjem i bilen. Vi havde dog brug for lige at tænke os lidt om. Vi stod lige overfor en flytning og jeg skulle skifte job. Oven i det havde psykologen på kurset sat nogle tanker i gang, som jeg havde behov for at få sat på plads. Før kurset var jeg egentlig ret klar på, at jeg gerne ville adoptere og hvorfor jeg gerne ville det. Jeg blev ikke i tvivl, men jeg havde behov for at tage lidt tid til at mærke, at jeg stadig var sikker.

Årsagen til, at vi gerne vil adoptere er, at vi føler en stor tilknytning til adoption. Det er naturligvis særligt i kraft af, at Morten er adopteret. Det er i vores lille familie en helt naturlig måde at få børn på.


Jeg har aldrig haft den ubærlige trang til at blive gravid og at føde mit biologiske barn. For mig har er det vigtig at få et barn, men det er ikke vigtigt at det er mit biologiske barn. Det er lige præcis det her, som nogle mennesker – særligt kvinder - har meget svært ved at forstå. Særligt dem, som siger, at det er et biologisk instinkt. Det er det vel også. Det er det instinkt, som sikrer artens overlevelse. Men det instinkt er altså ikke så stærk hos mig. Derimod er trangen til at slutte en ring og styrke min lille families bånd til Korea stor, og det er derfor vi vil adoptere et barn. Disse tanker voksede hos mig i de måneder der gik, før vi sendte vores ansøgning til fase 3.

6 kommentarer:

  1. Næh det lyder da ikke så tosset. Adoption er bestemt en fin måde at få et barn på. Glæder mig til at læse med når det hele falder på plads :)

    SvarSlet
  2. Jo tak Gitte. Der går jo nok lidt tid, før det hele falder på plads. Men det er ok med mig - vi ved Umfufu kommer på et tidspunkt.

    SvarSlet