mandag den 30. december 2013

Prøv noget nyt

Jeg har prøvet noget nyt. Jeg har syet i strikket lambswool.
Jeg har længe tænkt at jeg ville have en sweatshirt efter Lines mønster i grå. Jeg tænkte, at den ville være så anvendelig til meget. Man ser dem overalt, og de ser helt vildt hyggelige ud. Jeg er stor fan af, at sweatshirten er blevet moderne igen. Jeg elsker, når man kan være smart og have det behageligt samtidig.

Inden jul var jeg oppe og besøge en stofforretning, som jeg aldrig har været i før. Englestof i Hørsholm. Det var et skønt sted, som får sit eget indlæg snarest. Her kunne jeg købe den lækreste lambswool kvalitet til fx en strik-sweatshirt. Jeg spurgte bekymret til, om den ville strække sig for meget og blive uformelig, men hun forsikrede mig, at det virkede fint.

Jeg kørte direkte derfra og til syning hos Line, hvor denne strik-sweat blev til ganske hurtigt.






































Det er kunstskind, der er på skuldrene. Jeg ville egentlig gerne have haft naturligt skind, men det var det, der var. Det var ikke ukompliceret at sy i - men det lykkedes efter lidt bøvlen. Det er super, hvis man har en trykfod med teflon på.

Dagen efter syede jeg hurtigt en nederdel, af resten af stoffet. Den blev syet som et rør. Der er elastik i livet, og det er syet, lige som Lines gamacher. Dvs. at elastikken syes direkte på stoffet mens man strækker i det. Dernæst foldes elatstikken om og fæstnes, så man ikke ser den. I kan se hendes guide her.

Sættet er blevet et hit. Efterhånden er det sådan at folk er holdt op med at spørge om jeg selv har syet noget - og det tager jeg egentlig som et komplement. Det skal jo helst ikke se for hjemmelavet ud!

4 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er den blevet lækker! Kan godt forestille mig at det imiterede skind er lidt besværligt at sy i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sine! Jeg er også blevet rigtig glad for den.

      Slet