tirsdag den 5. november 2013

Hvad læser jeg lige nu? - Blog challenge dag 5

Jeg har haft et lidt varieret forhold til skønlitteratur. Jeg har egentlig altid været glad for at læse. Men mange år af mit voksne liv er gået med at have et professionelt forhold til læsning, og det kan godt gøre lidt ved lysten til at læse. Da jeg var studerende læste jeg dansk som sidefag og her røg der helt naturligt meget skønlitteratur indenbords. Men det var primært pensum jeg fik læst. Den store læsemængde gør, at det med at læse "for sjov" ikke bliver til så meget.

De sidste 4 år har jeg læst HD - og her har jeg også tygget voldsomme mængder af faglitteratur, og det har gjort at skønlitteratur var en by i Rusland.
Men i foråret blev jeg færdig med min HD - og så var jeg frisk på skønlitteratur igen. I sommerferien downloadede jeg appen Mofibo til min iPad, og det gjorde, at jeg fik læst rigtig mange gode krimier og andet godt.

Lige nu er jeg igang med bogen "Ekstremt højt og utrolig tæt på" af Jonathan Safran Foer. Jeg er ikke nået så langt i den, men den har et sjovt og naivt syn, idet man ser verden gennem et barns øjne. Et barn, som har mistet sin far under 9/11 og derfor er meget tænksom.


3 kommentarer:


  1. شركة تنظيف سجاد بمكة شركة غسيل موكيت بمكة
    شركة تنظيف سجاد بالمدينة المنورة شركة غسيل موكيت بالمدينة المنورة
    شركة تنظيف سجاد بالدمام شركة غسيل موكيت بالدمام

    SvarSlet